Klubtur til Göteborg

I regn og slud, posten skal findes. Også selvom det foregår i svære svenske skove.

Fredag til søndag har 15 ungdomsløbere, hvor der var 12 fra Pan-ungdom, deltaget i Pans klub tur til Göteborg.
Terrænerne ved Göteborg bød på anderledes udfordringer end Marselisborg skovene, som er Pan-ungdoms hjemmebane.
Der blev startet blidt ud fredag. Først en terrænvandring, hvor sten i forskellige størrelser blev fundet, forskelle på passabel og impassabel stub, samt hvordan man identificerer, at nu befinder man sig i en mose. Derefter var alle klar til en introduktionsbane på Skatås, hvor der trods alt er en del stier at holde sig til. Alle kom helskindet igennem og var klar til flere udfordringer. Det kan nævnes at Katrine Spanner og Mads Skaug klarede deres bane uden skygge.
Næste dag stod det på fuld gas på Bunketorp. Der var enheder i skoven, så ungdomsløberne kunne battle indbyrdes. Der var i denne skov absolut færre stier og de var sværere at finde. Undervejs skulle der passeres flere moser, der bevirkede at trætheden satte ind til sidst. Dette gav problemer for flere, men næsten alle kom flot igennem.
Eftermidddagen stod også på løb Præsttjærn. Jakob Overvad og Anne Edsen valgte en svær bane i et meget barsk terræn og havde en succes oplevelse. ”Posterne sad lige i skabet”.
Søndag skulle den store battle så finde sted på officersbakken. Trods at skoven lå meget bynært og med udsigt til indsejlingen til Göteborg bød terrænet absolut på udfordringer. Hver løbere skulle løbe to ture. Mads Skaug var på det vindende hold.
Trods juni måned bød vejret på lave temperaturer og regn og slud. Dog ikke noget der forhindrer en Pan-ungdom i at give sig i kast med våde svenske moser. Trods at det våde og sure løbetøj nærmest kan tage pusten fra en.
Belønninger mellem træningerne var ture til nærmeste lösgodis butik.
Ud over de 12 Pan-ungdommer deltog desuden 7 kommende Pan-ungdommer i alderen 0-3 år.

(Jeanette Finderup)

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.