Nyt ungdomsudvalg i OK PAN

OK PAN skal være mere synlige i billedet, når det drejer sig om antallet af ungdomsløbere til klubbens ungdomstræning, til stævner og kurser og på præmieskamlerne ved de forskellige mesterskabsløb i Danmark og i udlandet! - Ja, ambitionerne er der, og nu er folkene bag disse ambitioner også på plads.
Her til aften har der således været konstituerende møde i et helt nyt ungdomsudvalg, der skal komme med tiltag, der kan bringe mere liv i ungdomsarbejdet og støtte ungdomstræneren i arbejdet med forhåbentlig endnu flere PAN’ere i skoven.
På mødet blev der endvidere vendt en række ideer til synliggørelse af klubben i bybilledet samt rekruttering og fastholdelse af nye medlemmer: børn, unge og familier med børn. Alt sammen noget der gerne skulle udmøntes i en række tiltag, der allerede sættes i værk efter sommerferien.

Ungdomsudvalget har fået følgende udseende:
Formand: Kenneth Skaug. Yderligere: kontakt til bestyrelsen, Århus 1900 og u-træneren.
Kommunikation: Henrik Dagsberg. Yderligere: Ungdomshjemmesiden og udarbejdelse af skriftligt materiale til nye løbere.
Fastholdelse: Jeanette Finderup. Yderligere: Ansvarlig for mentorordning, mailingliste og nyhedsmails til løberne.
Økonomi: Torben Utzon. Yderligere: Ansvarlig for ungdomsture.
Ungdomstræner: Per Hjerrild.

Ambitionen for udvalget er intet mindre end at gøre OK PAN til Danmarks ungdomsklub nr. 1!

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.