JFM Sprint i Århus: Guld til Mads Skaug i H12
JFM på sprintdistancen blev i dag afviklet i Botanisk Have og Universitetsparken i Århus med 2 medaljer til OK PAN.
I fremragende og varmt vejr stod den i dag på årets første jysk-fynske mesterskab i sprint på to af de bedste sprintkort i miles omkreds - begge kortene tegnet og revideret af specialisten inden for tegning af sprintkort, Kell Sønnichsen. Desværre var deltagerantallet i de ældste ungdomsklasser lidt i den lave ende, idet flere af favoritterne i disse klasser i stedet deltog i udtagelsesløbene til JWOC og EYOC og medaljerne i juniorklasserne blev derfor “lidt billige”.
I alt 6 ungdomsløbere deltog i mesterskaberne, og det blev til en flot guldmedalje til Mads Møller Skaug i H12 med en samlet sejrsmargen på ca. 1½ minut. Mads blev nr. 2 i første gennemløb, mens han i anden afdeling satte konkurrenterne på plads med næsten 2 minutter. Det blev ligeledes til en medalje - af bronze - til Caroline Finderup i D16 (Caroline er 1. års D14-løber!) Caroline havde et uheldigt 1. gennemløb, hvor hun blev nr. 5 og mistede 2 minutter til teten, mens hun tog sejren i anden afdeling. I D16 blev det endvidere til en samlet 6. plads til Anna Spanner. Lillesøster Katrine på 10 år var i øvrigt lige ved og næsten i D12, hvor det blev til en samlet 4. plads.
Samlede ungdomsresultater til OK PAN:
D12 (5 delt., 1,8 km/1,8 km):
1. Clara Bagger Hagner, Silkeborg OK, 23:48
4. Katrine Spanner, 38:22
D16 (7 delt., 2,2 km/2,3 km):
1. Josefine Lind, OK GORM, 35:22
3. Caroline Finderup, 37:00
6. Anna Spanner, 44:37
D17-34 (8 delt., 3,1 km/2,8 km):
1. Zenia Hejlskov, 34:25
7. Agnete Horup, 59:59
H12 (3 delt., 1,8 km/1,8 km):
1. Mads Møller Skaug, 24:42
H17-34 (20 delt., 3,1 km/3,1 km):
1. Tue Lassen, Faaborg OK, 27:29
9. Peter Overgaard, 38:18