Nordjysk 2-dages: Hårdt i sne og sol

I weekenden afvikledes det traditionsrige 2-dages arrangement, NJ2D, nord for Limfjorden, denne gang - og som sidste år - med OK Vendelboerne som arrangører. Løbet er en sæsonstart for løbere fra Norge, Sverige og Danmark, og det havde i år tiltrukket godt og vel 1730 deltagere, hvilket må betegnes som temmelig godt - terrænernes beskaffenhed taget i betragtning. Sædvanligvis er det årets første stævne for vores nordlige naboer uden sne og vinter, men sådan skulle det ikke være i år. Vores usædvanligt kolde vinter, der efterhånden har varet 3 måneder, gjorde, at løbet absolut ikke kunne afvikles i snefrie terræner - tværtimod! Både lørdag - og især søndag - blev løberne budt på masser af sne i skovbunden: op til en halv meter af det hvide stof skulle forceres. Dette betød samtidig, at det var så som så med fairness: De første løbere måtte begge dage træde sporene for de senere startende løbere, og det gjorde bla. at en række af de sidst startende løbere, der normalt ikke er at finde i toppen af resultatlisterne, kunne placere sig i top-10.
For Nordkredsens ungdomsløbere talte løbene - traditionen tro - som de første iagttagelsesløb til KUM, og søndagens løb endvidere til Nordkredsens Ungdomspokal, så der stod meget på spil!
Vejret bød begge dage på solskin og temperaturer på omkring 5 grader.
Af de godt 1730 løbere var de 12 ungdomsløbere fra OK PAN.
På resultatsiden fik vi flere lovende præstationer: Således var der top-10 resultater af Katrine Spanner, Mads Møller Skaug, Rikke Ivarsen og Silas Frederik Thomsen, mens løberne i de ældste ungdomsklasser holdt sig noget i baggrunden!

Herunder følger alle ungdomsresultater i overblik:

Lørdagens løb i Kirkemilen, Skagen, gav følgende placeringer:
D20E (6,63 km, 27 delt.): 1. Ida Bobach, Silkeborg OK, 1:01:20 - 25. Agnete Horup, 2:16:37
D14A (2,95 km, 36 delt.): 1. Tonje Vassend, Porsgrunn O-lag, Norge, 30:37 - 9. Rikke Ivarsen, 38:47 - 15. Caroline Finderup, 44:47 - 26. Sofie Secher Thomsen, 57:46 - 32. Anna Spanner, 1:19:56 - 33. Emma Spanner, 1:27:39
D-10A (2,0 km, 15 delt.): 1. Ingrid Mehammer, Porsgrunn O-lag, Norge, 16:46 - 3. Katrine Spanner, 19:10
D-10B (2,0 km, 28 delt.): 1. Åsne Haavengen, Kongsberg O-lag, Norge, 19:42 - 14. Line Møller Nielsen, 26:35
H20E (11,0 km, 32 delt.): 1. Marius Thrane Ødum, OK Øst, 1:20:35 -  26. Jacob Ingerslev Overvad, 2:22:46 - Peter Overgaard, DSQ
H16A (6,03 km, 69 delt.): 1. Thor Nørskov, OK Øst, 44:36 - 10. Silas Frederik Thomsen, 1:03:48
H12A (2,63 km, 34 delt.): 1. Vegard Gulbrandsen, Asker Skiklubb, Norge, 16:40 - 9. Mads Møller Skaug, 21:28.

Søndagens løb i Ålbæk Plantage gav følgende resultater:
D20E (6,48 km, 26 delt.): 1. Ida Bobach, Silkeborg OK, 1:00:20 - Agnete Horup, DSQ
D14A (2,93 km, 34 delt.): 1. Lovise Fremstad, Larvik OK, 22:18 - 18. Caroline Finderup, 34:19 - 27. Anna Spanner, 37:54 - 29. Emma Spanner, 40:28 - 30. Rikke Ivarsen, 42:10 - 33. Sofie Secher Thomsen, 45:41
D-10A (2,05 km, 14 delt.): 1. Marlin Haavengen, Kongsberg O-lag, Norge, 14:11 - 10. Katrine Spanner, 19:30
H20E (10,95 km, 27 delt.): 1. Bartosz Pawlak, Polen, 1:26:20 - Jacob Ingerslev Overvad, DSQ
H16A (6,03 km, 66 delt.): 1. Thor Nørskov, OK Øst, 47:52 - 11. Silas Frederik Thomsen, 1:00:08
H12A (2,63 km, 34 delt.): 1. Vegard  Gulbrandsen, Asker Skiklubb, Norge, 20:23 - 6. Mads Møller Skaug, 23:56

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.