Silas til hæder i Horsens

Horsens Kommune med borgmester Jan Trøjborg i spidsen har her til aften - traditionen tro - uddelt ærespræmier til de sportsudøvere, der i det forløbne år - 2009 - har hjemført diverse mere eller mindre betydende mesterskaber til byen. I år var indkaldt 303 idrætsudøvere - 135 ungdomsudøvere og 168 på voksensiden.
Silas og Filip Møller ved skulpturenI sin korte indledningstale omtalte borgmester Jan Trøjborg det store arbejde, der gøres på foreningsplan i Horsens. Herefter tog aftenens konferencier, Tommy Poulsen over. Han præsenterede aftenens kunstværk, Opstigning, der dannede model for Horsens Kommunes flotte gave til de mange udøvere: en nummereret miniudgave af skulpturen i bronze. Også kunstneren, Filip Møller, blev interviewet om sin ide med kunstværket: Et symbol på idrætsmandens kamp fra bredde til elite.
Herefter var det over til det, vi egentlig var kommet efter: overrækkelse af gaver.
For orienteringssportens vedkommende er der tale om hæder til jyske mestre og danmarksmestre, mens andre sportsgrene stiller op med enhver, der har vundet i større eller mindre sammenhænge: fra A-rækker i Danmark til E-rækker i Jylland!

Fra OK PAN var en enkelt ungdomsløber tilsagt til hæderen. idet Silas Frederik Thomsen, der i 2009 løb fra Horsens OK, skulle på podiet for guld til DM Nat og JFM Sprint.

Ovenfor ses Silas med kunstværket Opstigning samt kunstneren Filip Møller.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.